Betaling af gebyrer
Sådan betaler du dine mellemværender.
Hvor kan du betale dine gebyrer og erstatninger
Du kan finde en FAQ om bibliotekets betalingssystem her.
Du skal betale mellemværender med biblioteket via den faktura, du modtager fra kommunen.
Du har 30 dage til at betale fakturaen, og derefter kan der blive tillagt rykkergebyrer. Et rykkergebyr er på 250 kr.
Du kan ikke betale på biblioteket, og vi kan desværre heller ikke hjælpe med betalingen. Hvis du har problemer med at betale fakturaen, kan du finde hjælp i vejledningen længere nede på siden. Hvis det ikke er nok, så henviser vi til, at du kontakter din bank for hjælp og vejledning.
Ønsker du at betale kontant, så kan du betale kontant via din bank eller hos Borgerservice.
Betaling via faktura i Netbank
Hvis du er i tvivl om, hvordan man betaler en faktura via netbank, så har vi lavet en generel vejledning her. De fleste banker har også en vejledning i, hvordan man betaler en faktura i netop deres bank. Kontakt evt. din bank for ydereligere hjælp.
- Log på din netbank
- Find det sted man laver betalinger.
(Forskellige banker kalder dette noget forskelligt. Det kan fx hedde ”Betal indbetalingskort”, ”Betal faktura” eller ”Betal og overfør”.) - Nu skal du udfylde nogle oplysninger:
- Pris – ses på faktura
- Betalingsdato – denne sættes bare til standard (dags dato)
- Hvis du skal vælge kortkode, så vælg +71. Det står præ-angivet de fleste steder.
- Kreditornummer – De første tal i betalings-id dvs. dem efter +71<
- Betalingsidentitet – De sidste tal i betalings-id dvs. dem efter +
- Nu skal du blot vælge gennemfør betaling – og så er du færdig!
Rykkergebyrer
Du har i udgangspunkt 30 dage til at betale fakturaen fra kommunen, men det er en god ide at betale, så snart du kan. Hvis du overskrider betalingsfristen, risikerer du at få en rykker fra kommunen, hvilket medfører et rykkergebyr på 250 kr. Hvis du modtager en rykker, så har du 8 dage til at betale rykkeren. Hvis du ikke betaler i tide, modtager du 2. rykker, som koster det samme som 1. rykker, og den samlede gæld kan derfor hurtigt vokse.
Hvis du ikke betaler inden for 8 dage efter 2. rykker, så sendes det samlede krav til inddrivelse via gældsstyrelsen.
Rykkergebyrerne er fastsat af kommunen på basis af Gebyrloven