Se din lånehistorik

Du kan via app'en "Biblioteket" få et overblik over din lånehistorik, samtidig med at den kan anbefale 'bøger der ligner'.

Af Allerød Biblioteker

Lånehistorik

Bibliotekerne må i udgangspunkt ikke opbevare data om dine lån mere end en måned efter endt udlån (undtagen hvis der er mellemværender tilknyttet udlånet). Det kan desværre gøre det svært at holde styr på, hvad du har haft lånt og læst tidligere. Men det findes der heldigvis en løsning på i app'en "Biblioteket". Denne kan nemlig med din tilladelse føre en lånehistorik for dig. 

 

Hvor finder jeg...

Lånehistorikken finder du under 'Min side', mens anbefalingerne vil kunne ses i en karrusel, når du åbner detaljerne om et specifikt materiale. Anbefalingsmotoren er stadig i test. Der arbejdes løbende på at forbedre den.


Hvordan kommer jeg i gang...

Hvis du ønsker at få adgang til din lånehistorik, skal du først acceptere, at der bliver opsamlet data om dig via biblioteksappens privatlivspolitik. Du bliver automatisk bedt om at tage stilling til dette, når du downloader appen og herefter logger ind første gang. Giver du tilladelse til opsamling af data, vil dine lån fremover blive samlet på en liste under 'Lånehistorik'.

Kan du ikke huske, om du har givet tilladelse tidligere eller ej, så kan du se det i din profil under: Min side -> Indstillinger -> Mine data
Her skal "Opsaml data" være slået til.

Bemærk, at det kun er muligt at se lån, der er oprettet efter den dato, du afgav din tilladelse. Du kan dog manuelt tilføje materialer til din lånerhistorik. Det gør du ved at finde materialet i biblioteksappen og klikke på de tre prikker i øverste højre hjørne.