Nyhed

Læseklub for unge i udskolingen

Kom og vær med i en hyggelig læseklub på Allerød Bibliotek.

Af Sarah Maria Rasmussen

På Allerød Bibliotek starter vi en læseklub op for alle læseglade unge fra udskolingen. Her skal vi hygge os og snakke om bøger.

Alle typer af læsere er velkomne i læseklubben. Lige meget om du er mest til fantasy, manga, gysere eller kærlighedshistorier. Om du læser få eller mange bøger. Eller om du fortrækker lydbøger frem for fysiske bøger. Så håber vi på, at du har lyst til at komme ind på biblioteket og snakke om gode læseoplevelser sammen med resten af læseklubben.

Bibliotekarerne sidder med og er klar til at fortælle om deres bedste læseoplevelser, men allermest håber vi på, at du har lyst til at dele ud af dine. Forhåbentlig får vi på den måde en rigtig god snak om mange forskellige bøger og forfattere.

Det praktiske

Du skal gå i 7., 8. eller 9. klasse for at kunne deltage i læseklubben.

 

Datoer for læseklubben, som altid afholdes kl. 15-16:

  • Tirsdag den 3. september
  • Tirsdag den 1. oktober
  • Tirsdag den 5. november
  • Tirsdag den 3. december

Tilmeldingen gælder til alle fire tirsdage, og det er gratis at deltage.

 

Kontakt Sarah Maria Rasmussen (sarm@alleroed.dk), hvis du gerne vil tilmelde dig læseklubben, eller hvis du vil høre mere om konceptet.

Læseinspiration

Imens vi venter på Læseklubbens allerførste møde, så kan du dykke ned i nogle af bibliotekarernes bedste læseoplevelser, som passer til unge mellem 13-15 år.